
Min rejse mod at blive psykoterapeut
I 2015 fik jeg en håndskade, hvilket betød, at jeg ikke længere kunne arbejde på fødegangen. Det blev en lang rejse for mig at give slip på identiteten som jordemoder på fødegangen og nyorientere mig.
Jeg startede på en 4-årig uddannelse som psykoterapeut, hvor jeg så muligheden for at benytte min omsorg, mit nærvær i samtalen og min interesse for det psykologiske i en ny kontekst.
At landeet sted i balance
Jeg har selv haft mine indre kampe og er gået vejen igennem terapi. Jeg ved, hvor effektivt det kan være, og hvor godt det gør at få ryddet op på indersiden. Det hjælper med at lande et sted i balance og med en følelse af at have gjort et godt stykke arbejde.
Jeg fortsætter med at uddanne mig og arbejde med min inderside. Jeg får løbende vejledning og supervision af autoriserede psykologer og psykoterapeuter.
Menneskesyn og terapisyn
Det er min overbevisning, at alle mennesker er lige meget værd, blot fordi de er mennesker. Jeg tror på, at hver enkelt person rummer dybtliggende ressourcer, som danner grundlaget for deres evne til at navigere gennem livets mange forskellige udfordringer og skabe den bedste trivsel.
Disse ressourcer kan være skjulte, undertrykte eller oversete, men de er uomtvisteligt til stede og kan bringes frem i lyset gennem den rigtige støtte og rette opmærksomhed.
I det terapeutiske rum stræber vi efter at skabe en tryg og støttende atmosfære, hvor mennesker føler sig frie til at udforske deres indre verden og de problemstillinger, de står overfor.
Vi betragter mennesket som en helhed bestående af krop, sind, følelser og ånd, og terapeuten arbejder sammen med klienten for at integrere alle aspekter af deres væren og fremme en følelse af helhed og autenticitet.
Når mennesker begynder at opdage og udnytte disse dybtliggende ressourcer, kan de opnå en dybere forståelse af sig selv og deres potentiale. Dette kan give dem en stærkere følelse af selvbevidsthed, tillid og autonomi i deres liv.
Faglig baggrund
Min tilgang til psykoterapi er oplevelsesorienteret og baserer sig på, at vi som mennesker både udvikler ressourcer og pådrager os skrammer gennem vores opvækst og relationer. Det er afgørende for en terapeut at kunne identificere begge dele i os som mennesker.
Jeg mener, det er essentielt for en terapeut at være opmærksom på og i kontakt med sine egne styrker og begrænsninger. Derfor sørger jeg for at opretholde min faglighed gennem regelmæssig supervision og egenterapi.
Jeg har arbejdet som jordemoder siden 2012, med et særligt fokus på konsultation og fødselsforberedelse. Dette arbejde har givet mig en dyb indsigt i menneskers sårbarheder og styrker, og har inspireret mig til at videreuddanne mig inden for psykoterapi. Jeg er nu på 4. år af en 4-årig uddannelse ved Psykoterapeutisk Institut Aarhus.
Gennem min tid som jordemoder har jeg arbejdet med mennesker i dybt transformative perioder af deres liv. Jeg har også haft mulighed for at undervise og vejlede jordemoderstuderende, hvilket har beriget min forståelse af undervisning og udvikling af faglige kompetencer.
Uddannelse
2025: Psykoterapeutisk Institut Aarhus (4-årig uddannelse)
2012: Jordemoderuddannelse
Kurser
2024: Skam - Carsten René Sørensen
2024: Tilknytning og omsorgsarbejde - Sarah Daniel
2024: Identitet og personlighedsforstyrrelser - Carsten René Sørensen
2024: Rebozo kursus 3
2023: Mødeøjeblikke mellem gravide i udsatte positioner og professionelle - Anna-Katherine Højland
2023: Den psykoterapeutiske holdning - Carsten René Sørensen
2022: SKAM - Tillid - Tilknytning - Lars J. Sørensen
2022: Compassion forløb
2021: Kursus for uddannelsesansvarlige jordemødre og kliniske vejledere
2019: Fosterets og fødslens psykologi - Henrik Dybvad Larsen
2014: Obstetrisk akupunktur
2013: Rebozo kursus 2
2009: Rebozo kursus 1
Min videreuddannelse og praksis som psykoterapeut har gjort det muligt for mig at fokusere mere specifikt på den psykologiske støtte, der er nødvendig for at hjælpe mennesker med at navigere i deres indre landskab.
Jeg tilbyder både psykoterapeutiske samtaler og jordemoderkonsultationer, hvor jeg trækker på min omfattende erfaring og viden fra begge fagområder.
Jeg har dermed en solid faglig og personlig baggrund, som jeg trækker på i mit arbejde inden for psykoterapi.



